September 2020
I september måned har vi malet på porcelæn, det er altid et stort hit. Vi bruger flere forskellige teknikker; der bliver malet/tegnet i frihånd og vi overfører motiver ved hjælp af smørrebrødspapir og blyant/kuglepen. Vi bruger faktisk kun porcelænsmalingstuscher, da det er nemmest for børnene at styre.
Efter porcelænsmaling fortsatte vi med at lave smykker, her brugte vi kræfter på armbånd og halskæder med små perler og øreringe. Enkelte kastede sig ud at lave små armbånd med blomster.
Som noget helt nyt har vi noget der hedder ”månedens origami”. Det går ud på i al sin enkelhed at tage et nyt origami tema op Denne måneds tema var lotusblomster. I blomsterne kan man sætte et lille LED fyrfadslys i.
Husk det koster lidt penge at lave ting i Hobbyrummet. Det er en god idé at oprette en ”hobbykonto”, specielt hvis du godt kan lide at lave hobbyting. Så slipper du for at stå i kø ved Caféen, hver gang du laver noget. Du opretter en hobbykonto ved at betale et x antal penge i Caféen, får udleveret en bon, som du så giver til Margot. Man kan også betale kontant i Hobbyrummet. Man kan desværre ikke skylde.