Kære forældre

Som I ved bliver flere og flere i øjeblikket smittet med corona i København. Derfor indfører sundhedsmyndighederne fra på mandag d. 7/12-20 nye restriktioner, som i første omgang varer til nytår.

Restriktionerne får betydning for bl.a. fritidsaktiviteterne her i klubben. Caféen vil være lukket for både salg af drikkevare og diverse snacks. Der vil stadigvæk blive serveret dagens ret udenfor og det vil være gratis for alle.

Vores vandautomat står stadig inden for og kan bruges af alle.

Vores indgange til klubben vil blive delt op, så hovedindgangen skal benyttes af 4. og 5. klasse. Indgangen ved fælleden skal benyttes af 6. og 7. klasser.

Ungdomsklubben vil kun være åben for ungdomsklub medlemmer. Derfor kan alle vores 12 – 13-årige medlemmer (JK’ere) desværre ikke benytte aftentilbuddet.

Alle forældre skal have mundbind på, hvis de skal ind i klubben og vi lukker samtidig ned for alt andet besøg.

Vi holder fast i vores fokus på rengøring og hygiejne i hele institutionen.

Tal med dit barn

Børn hører ofte lige så meget om corona-virus, som vi voksne. Både fra medierne, fra forældre og fra de andre børn i institutionen. Og måske kender de endda nogen, der er syge, eller de har selv prøvet at være karantæne. Det er derfor en god idé, at i derhjemme får snakket om hverdagen under corona og hjælper dit barn til at sætte ord på sine bekymringer og tanker.

Vi håber inderligt, at de nye restriktioner kan være med til at nedbringe smitten omkring os, og at vi snart får en så normal hverdag som overhovedet muligt.

MVH

Fritidscenter Islands Brygge